Hvem er Frida?
Hej
Jeg hedder Frida, er 24 og lige blevet færdiguddannet på Paul Petersens idrætsinstitut, blandt andet som personlig træner og løbeinstruktør.
Jeg har altid elsket at træne og være aktiv selv, og nu er min drøm at hjælpe andre med at opnå deres individuelle mål. Jeg mener at det psykiske og det fysiske hænger sammen, kroppen er mindst lige så vigtig som ens mindset, og derfor synes jeg det er essentielt at vi vedligeholder disse ting, eksempelvis gennem træning, løb og god energi.
Det er vigtigt at have et liv, hvor man glæder sig til at stå op hver dag!
Lær Frida at kende
Frida har været så flink at besvare nogle spørgsmål, som handler om hende, hendes træning og klienter. Læs med lige her!
Hvor bor du (og med hvem)?
I 2020 flyttede jeg fra Bornholm til København. Jeg startede med at bo i Hellerup, så flyttede jeg til Christianshavn, derefter var det indre by og nu bor jeg på Nørrebro med min gode veninde, hvor jeg har boet siden januar 2023.
Hvor gammel er du, hvor er du født og opvokset?
Jeg er 24 år gammel, og jeg er født og opvokset på Bornholm i Rønne med mine forældre og min lillebror, og flyttede til København efter jeg blev student i 2020.
Hvad er din favorit øvelse og hvorfor?
Min favorit øvelse lige for tiden er single arm lat pulldown fordi jeg føler mig stærk og sej når jeg laver den.
Hvornår startede du med at lave personlig træning og hvorfor blev du personlig træner?
Jeg er simpelthen lige blevet færdiguddannet, og jeg går i gang med det samme, fordi jeg ikke kan vente med at komme i gang med at udleve min drøm! Min drøm om at hjælpe andre med at opnå deres mål, og hjælpe dem hen imod et sundere liv, og opnå træningsglæde.
Hvem kan du hjælpe/hvilken type klienter har du?
Jeg vil gerne hjælpe mennesker der ønsker at øge sin muskelmasse, blive stærkere eller tabe sig uønsket fedt.
Jeg brænder for at gøre træning til en ting man ikke skal være usikker eller utryg omkring. Da jeg selv startede med at træne, var jeg meget usikker og utryg ved at sætte foden i et træningscenter, der var ingen struktur over min træning og jeg følte mig som en lille mus, der bare tog de maskiner der nu var ledige for jeg skulle ikke gå i vejen for de store stærke mænd. Jeg oplever ofte, at alt for mange kvinder har tendens til at være usikre og have det på samme måde som jeg havde det, og det vil jeg for alt i verden gerne undgå!
Hvad er dit mål med din egen træning?
Mit mål er lige nu at opbygge muskelmasse, samtidig med at jeg også laver en masse konditionsbaseret træning. Jeg har et specifikt mål om, at jeg skal løbe Copenhagen Marathon i maj 2025 med en tilfredsstillende tid.
Hvorfor mener du, man bør have en personlig træner?
- Hvis man ønsker at tage sin træning til næste niveau
- hvis man ønsker at starte sin træningsrejse, med henblik på et struktureret træningsprogram
- hvis man ønsker hjælp til et specifikt træningsmål
- det er en af de bedste investeringer du kan få til dig selv
Et fun fact om dig selv:
Det allerførste jeg gør hver evig eneste gang jeg kommer ind af døren derhjemme, uanset hvad jeg har lavet, det er at skifte til noget afslappet tøj