Mit navn er Sejer Dalum.
Jeg er både personlig træner og løbecoach her i MNP Training Club.
Hvis du drømmer om at blive større, stærkere og i bedre form, så er det måske mig, du skal samarbejde med.
100% den personlige relation vi kan skabe sammen, kombineret med den motivation, viden, struktur og resultater, du kan få ved at ha’ en personlig træner.
Jeg bor på Holmene i København SV sammen med min kæreste Silje og mine to katte Felix & Ada.
Jeg blev født i 2001 – og jeg er født og opvokset i Melby helt oppe i Nordsjælland.
Jeg vandt Sjællandsmesterskaberne i Pokemon-kort 2013.
Jeg begyndte at arbejde som personlig træner i januar 2022 og har gjort det fuldtid lige siden. Jeg havde siden nedlukningen i 2020 hjulpet venner og familie med at strukturere deres træning, så det var et naturligt spring at gøre det fuldtid.
Mine typiske klienter er folk i alderen 15-40 år. De har allesammen fællesnævneren, at de gerne vil noget med deres træning. Det kan være alt fra at blive større, stærkere eller i bedre kondition.
Derudover hjælper jeg også folk/atleter med at træne op til styrkeløft-konkurrencer og/eller marathon, Ironman og lign.
Jeg elsker military press. Generelt synes jeg,det er lidt sejt at løfte noget tungt over hovedet.
Mit eget mål er at finde ud af hvor meget min krop kan. Lige pt. træner jeg op til DM i Styrkeløft.
Jeg har tidligere løbet Ironman og konkurreret i militær-udfordringer og OCR løb.
TrustPilot
Handelsbetingelser
Handelsbetingelser ved personlig træning
Privatlivspolitik
CVR: 44889943
Kigkurren 8D, kld. tv.
2300 København
Danmark