Mit navn er Oliver Toldsted Marker.
Jeg er personlig træner i MNP Training Club. Jeg er fra solskinsøen Bornholm, men har været bosat i København siden 2014.
Jeg blev tilbage i 2015 uddannet personlig træner og har været det lige siden. Min fornemmeste opgave er, at mine klienter føler sig trygge og komfortable når de træner hos mig.
Jeg tilbyder personlig træning både fysisk, hvor vi mødes 1:1, og online, hvor vi taler sammen en gang om ugen eller ses til en månedlig træning. Uanset hvad, vil jeg gøre mit for, at vi får skabt en god relation, så vi sammen kan få skabt de bedste resultater for dig.
Relationen mellem klient og træner er i mine øjne det vigtigste for at nå i mål, og uanset om du ønsker at blive stærkere eller smide nogle kilo, så vil jeg gøre mit bedste for at du når dit eller dine mål.
Det synes jeg man skal investere i, hvis man selv har svært ved at komme af sted og ikke er tryg i et træningscenter. Værdien i at have en personlig træner er uvurderlig – og den regning man kan slippe for i form af skader, sygdomme og deslige, kan ikke beskrives, og vi ved at styrketræning spiller en stor rolle ift. at undgå netop dette.
Jeg bor på Østerbro med min kæreste, Sarah, og vores hund, Frank.
Jeg er født den 25. april 1995 og jeg er født og opvokset på solskinsøen Bornholm.
Jeg er bange for katte, men jeg elsker fodbold og er faktisk uddannet Talent Scout i FC København.
Da jeg var 18 år tog jeg en 2 år lang uddannelse til personlig træner fra CPH West. Jeg startede som personlig træner, fordi jeg spillede meget fodbold, og da det blev mere seriøst, blev jeg introduceret til styrketræning. Det blev jeg meget bidt af og jeg tænkte, at hvis der var en mulighed for at kunne videregive min viden til andre mennesker så ville det virkelig være fedt.
Jeg elsker at lære fra mig til særligt klienter, men også kollegaer!
Jeg hjælper mennesker, der gerne vil blive mere komfortable i et træningscenter, få det maksimale ud af den træning som vedkommende laver samt folk ønsker at blive stærkere.
Jeg hjælper både mænd, kvinder og alt derimellem.
Min favoritøvelse er alt i kablerne. Jeg synes, der er så mange muligheder, man kan ændre vinkel og man kan egentlig lave en hel træning i et kabeltårn (Gerne et smalt ét 😉 )
Jeg træner for at holde mig fit til mit fremtidige liv og for at undgå skavanker i takt med, at jeg bliver ældre, så jeg en dag kan være aktiv og ikke være begrænset af min fysik.
TrustPilot
Handelsbetingelser
Handelsbetingelser ved personlig træning
Privatlivspolitik
CVR: 44889943
Kigkurren 8D, kld. tv.
2300 København
Danmark